Praktisk info og betingelser

Tilmelding
Vi beder dig tilmelde dig så tidligt som muligt, da mange kurser hurtigt bliver besat.
Tilmelding kan ske på følgende måder:

  • Online her på websitet. Betal med Dankort, kreditkort eller faktura.
  • Personligt på Cambridge Institutes kontor, Borgergade 14, 1. sal, 1300 København K

Personlige oplysninger
Størstedelen af Cambridge Institutes kurser gennemføres med offentligt tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Lovgivningen kræver oplysning om deltagernes fødselsdato, navn og adresse ved tilmelding, og at alle, der deltager på et kursus uden for egen bopælskommune, skal opgive fuldt CPR-nummer.

Bekræftelse
Alle tilmeldte får skriftlig besked om optagelse på det ønskede hold via e-mail.

Tilbagebetaling
Skulle dit hold mod forventning ikke blive oprettet, vil vi forsøge at tilbyde et tilsvarende hold. Ønsker du ikke at overføre din tilmelding til et andet hold, tilbagebetaler vi den fulde kursuspris. Derudover kan tilbagebetaling kun finde sted ved annullering af kursustilmelding senest en uge før kursets planlagte startdato. Herefter er din tilmelding bindende. Ved annullering af kursustilmelding fratrækker vi et administrationsgebyr på 100 kr.

Overflytning til et andet hold
Du kan blive flyttet til et andet hold, hvis vi får det at vide senest en uge, før kurset starter. Herefter er din tilmelding bindende. Hvis du er startet på kurset, og det viser sig, at du er placeret på et forkert niveau, kan du i samråd med din underviser eller sprogkonsulenten blive flyttet til et andet kursus i samme periode, hvis der er plads på det hold, du ønsker. Overflytningen skal ske inden 3. mødegang.

Kaffe og vand
Der er kaffeautomater, hvor du kan købe kaffe og te, og vi har også vandautomater med koldt og filtreret vand.


Øvrige betingelser

  • Der er ikke undervisning i skolernes jule-, efterårs- og påskeferie. Vi opfordrer alle kursusdeltagere til at spørge holdets underviser om de konkrete lukkedage. Der er desuden ingen undervisning på helligdage.
  • Cambridge Institute tager forbehold for eventuelle fejl og ændringer i kursusprogrammet.

  • En undervisningstime (1 lektion) er på 45 minutter.
  • Moodle er Cambridge Institutes online læringsmiljø. Du får en personlig adgang til Moodle, så du kan:

    • Se din undervisningsplan, undervisningsmateriale og hjemmearbejde
    • Finde information om de enkelte undervisningsgange
    • Kommunikere med din underviser og dine medkursister
    • Du får adgang til alle dine kursusmaterialer i et år efter endt kursusforløb.

    Din underviser hjælper gerne med Moodle-spørgsmål, hvis du ikke finder svaret her.

    1. Hvordan logger du på?
    Klik her eller tast https://moodle.studieskolen.dk/login/index.php

    2. Ny bruger
    Log på med følgende:
    Brugernavn: din e-mailadresse (den du brugte, da du tilmeldte dig).
    Adgangskode: Cambridge Institute har sendt den i en mail.
    Første gang du logger på Moodle, skal du ændre adgangskoden til en anden adgangskode, du selv vælger.

    3. Du har tidligere været kursist på Cambridge Institute med adgang til Moodle
    Brugernavn: din e-mailadresse eller dit 5-cifrede kursistnummer.
    Adgangskode: den du brugte tidligere.
    Hvis du tidligere har været tilmeldt et kursus, modtager du ikke en ny mail om, at du er oprettet i Moodle.

    4. Hvordan finder du dit hold i Moodle
    Når du er logget ind, klikker du på kursusnummeret. Så kommer du til dit aktuelle kursus.
    Materialer fra tidligere kurser (ét år tilbage) kan du se under ”Kursusarkiv”.

    5. Hvis du har glemt din kode
    Klik på ”Glemt adgangskode” i login-feltet. Så sender vi en ny adgangskode til din e-mail.

  • Når du afslutter dit kursus, kan du få et kursusbevis, hvis du har deltaget i minimum 80% af undervisningen. Kontakt os, og vi sender kursusbeviset til dig på e-mail.
  • For at komme ind til undervisning i Borgergade 14 og Gothersgade 14 – som ligger i samme bygning – er der flere muligheder for dig som kørestolsbruger.
    Har du en kørestol, som er mindre end 65 cm i bredden, kan du tage indgangen ved Gothersgade 14 og tage elevatoren op til 1. sal (Borgergade 12).
    Har du derimod en bredere kørestol, skal du kontakte Cambridge Institute, så sørger vi for, at du bliver vist til en større elevator.
    Parkering: der er flere handicapparkeringspladser i Borgergade, tæt på Cambridge Institute.

Undervisningsmateriale

Vi beder dig anskaffe dig undervisningsmaterialerne, inden dit kursus starter. Du kan købe de bøger, vi anvender, hos Academic Books på deres hjemmeside eller i deres fysiske butik:
Academic Books
Øster Farimagsgade 5 A
1353 København K

Køb materiale

Kursusstarter i 2019 - 2020


8. april 2019
27. maj 2019
9. september 2019
18. november 2019
3. februar 2020
20. april 2020

Kender du dit niveau?


Du lærer mest, når alle i klassen er på samme niveau. Derfor beder vi alle kursister om at tage vores online sprogtest, før de tilmelder sig. På den måde bliver alle placeret på det korrekte kursustrin.

Tag test